Vi havde i aften foredrag for eleverne om husketeknik med tryllekunstner Ole Larsen. En aften med mange smil og undrende øjne – en aften, hvor eleverne gennem trylleri blev taget ved næsen på en god måde og ikke mindst en aften, hvor vi fik trænet vores hukommelse. Han lavede øvelser med eleverne omkring husketeknik, og han imponerede meget med sin dygtighed.